ACTIO og HALD HR Consulting rekrutterer på vegne af Glostrup Forsyning en alsidig kommunikations-medarbejder Vi søger en proaktiv kommunikationsmedarbejder, der er god til at kommunikere på skrift, så fagligt stof bliver let forståeligt for medierne, samarbejdspartnere, kommunale repræsentanter, politiske beslutningstagere, interesseorganisationer og kunder. Kan du kommunikere både fagligt og letforståeligt om forsyning, affald og grøn omstilling – gerne også med en grafisk tilgang, så er du måske vores nye kommunikationsmedarbejder. Arbejdsopgaver Din hverdag og dine opgaver er meget alsidige, hvis du veksler mellem at: Udarbejde materiale og tekster til brug for kunde- og presseinformation, projektbeskrivelser, nyhedsbreve, præsentationer, møder, foredrag, bestyrelsesmøder, mv. Udarbejdelse af publikationer som f.eks. Årsberetning og Strategi i samarbejde med eksterne aktører og ledelsen. Vedligeholde og drifte vores hjemmeside, intranet og sociale medier såsom Facebook, LinkedIn, herunder også at bidrage til at synliggøre forsyningen som en attraktiv og udviklende arbejdsplads. Udarbejde og implementere kommunikationsplaner. Udarbejde brugerundersøgelser, APV mv. Udarbejde tekster til brevskabeloner mv. Løbende være med til at sikre bedst mulig kommunikation om vores igangværende projekter såvel internt som over for vores kunder. Være ansvarlig for selskabets designlinje. Løse øvrige administrative opgaver i relation til kommunikationsområdet og intern support. Kvalifikationer, vi ønsker, du har: Vi forestiller os, at du har en uddannelse inden for kommunikation og gerne relevant erhvervserfaring inden for faget. Du evner hurtigt at sætte dig ind i nye områder og kan formidle denne viden. Jobbet stiller naturligvis krav til skrivetalent og forståelse for forskellige målgrupper. Vi er på udkig efter dig, der er iderig, entusiastisk og handlingsorienteret, og som trives med at have mange bolde i luften samtidig med, at du bevarer overblikket og overholder deadlines. Som person kan du arbejde både selvstændigt og sammen med andre. Du har en bred berøringsflade i hele organisationen og vil arbejde tæt sammen med både administration, projektgruppe, drift samt ledergruppen. Du får også mulighed for at give dit perspektiv på hvilke nye initiativer, der vil styrke kundedialog og -feedback yderligere. Kendskab til følgende er en fordel, og ellers bliver du lært op i det: Facebook LinkedIn InDesign Fotoshop Videoproduktion/redigering Chatboks Canva Hootsuite Monsido (web tilgængelighed) Matamo Organisatorisk bliver du en del af Kundeteamet, som ud over dig består af 3 kunderådgivere og vil referere til teamlederen. Vi tilbyder Et professionelt arbejdsmiljø med gode kompetente kollegaer og en uformel, åben og ærlig dialog. Vi vægter effektivitet, arbejdsmiljø, respekt, hjælpsomhed og humor højt. Vi tilbyder dig stor indflydelse på din arbejdsdag med gode muligheder for faglig og personlig udvikling, Løn og pension efter gældende overenskomst (KL – Kommunernes Landsforening) og en attraktiv sundhedsforsikring. Der er flextid med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen inkl. frokost. Vi er en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads, hvor alle er velkomne uanset køn, alder, etnicitet og seksualitet. Kunne jobbet være noget for dig? Så send din motiverede ansøgning og dit CV via knappen herunder. Vi vil rigtig gerne høre, hvad der gør dig særlig interessant som vores nye kollega og hvorfor du gerne vil være en del af os. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Louise Buur på telefon +45 24888597 eller Gitte Hald +45 30709032. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når rette kandidat er fundet og vi stiler efter tiltrædelse snarest muligt. Fremvisning af straffeattest er obligatorisk i Glostrup Forsyning og skal fremvises ved endelig ansættelse. Vi glæder os til at høre fra dig. Søg stillingen Glostrup Forsyning A/S er en multiforsyning, som leverer bæredygtige løsninger til borgerne i Glostrup Kommune indenfor områderne drikkevand, spildevand, fjernvarme samt affald og genbrug.