Vil du gerne være nålen i høstakken?

Gør du dig umage? For hvis du virkelig gerne vil have jobbet, så bør du gøre dig umage.

Vi vil gerne hjælpe dig på vej til at øge sandsynligheden for, at vi vælger at putte dig i puljen af spændende kandidater. Her med et par gode råd. I vores digitale verden er det nemt bare lige at sende en sms, smide et par buzz words på din SoMe-væg og så lade algoritmerne matche dig op imod dit næste drømmejob.

Eller bare lige skrive lidt nye erfaringer ind i dit gamle CV – og så smide det på mail til den rekrutteringsansvarlige. Den går bare ikke! (Ingen må modtage CV´er via mail – de må kun modtages i et lukket og sikkert systemet).   Det største problem er faktisk, at det opleves som sjusk, dovenskab og ligegyldighed – ikke kun overfor en mulig arbejdsgiver, men også over for dig selv og din karriere.

Det kræver altså et stykke arbejde at give et godt førstehåndsindtryk og dermed skille sig ud – på den interessante måde. 

Hvis du virkelig gerne vil have jobbet, er du stadig – og måske endnu mere nu – nødt til at gøre dig umage for at skille dig ud og give os noget af dig. Hos os er det i hvert fald mennesker, der vurderer mennesker og det match, der er ind i virksomhederne. Og på trods af digitaliseringens mekanismer er vi stadig påvirket af "ka´ li´","synes om" og mavefornemmeler.

Så det, vi anbefaler dig at gøre, er…   

1.   Giv os et kald og stil et par gode spørgsmål ind til jobbet, ind til krav og forventninger, ind til kulturen, dagligdagen, jobbet … eller hvad, du nu synes, kunne være relevant at spørge til. Du viser interesse og giver os et lille billede af dig. Vi husker dig med langt større sandsynlighed, når vi ser bunken af ansøgere igennem.  

Du har nu markant større sandsynlighed for at blive inviteret til samtale. Især hvis pkt. 2 og 3 er på plads.  

2.   Mange vælger kun at uploade deres CV (og ignorerer, at vi rent faktisk beder om en motiveret ansøgning). Nogle gør sig naturligvis mere umage end andre. Er det til at holde ud at kigge på, det du sender? Ser du interessant og relevant ud i forhold til jobbet og virksomheden, du søger til? Er det tydeligt, hvad du kan og har erfaring med? Og ja, det er stadig en god idé at stille din tidslinje op i kronologisk omvendt rækkefølge.

3.   Mange mener altså, at ”det er unødvendigt at sende en ansøgning, den bliver ikke læst og er jo bare et resumé af mit CV”. Kæmpe misforståelse!

Det, vi ser efter og videregiver til den rekrutterende virksomhed, er, hvad der motiverer dig ved netop dette job og dine egne ord på det, vi bør vælge dig ud fra. Så nej tak, vi vil IKKE læse et resumé af dit CV. Vi vil vide noget om dig og din motivation for jobbet.  

4.   Sørg nu for at især din Linkedin profil fortæller om det, du gerne vil findes på og så signalere det, du gerne vil efterlade af indtryk. Hjælp os til at tolke rigtigt på det, du kan og vil – og ikke mindst den, du er.

Så selvom vi er i en moderne tid med digitale rekrutteringsprocesser og robotter, der vælger for mange af vores kollegaer i branchen, så skal du altså fortsat gøre dig umage.

Jeg er vild med, at især de unge er hurtige til tasterne for at melde sig på banen til et spændende job. Men der skal altså lidt mere til for at lande sit drømmejob og det vil vi gerne hjælpe dig med.

Ring på 24888597 hvis du har spørgsmål eller bare gerne vil lande dit drømmejob. Og du må også rigtig gerne skrive en sms. Måske har vi jobbet til dig. Held og lykke med jobsøgningen.

Gode råd