braun

B. Braun Medical søger Produktspecialist inden for Hæmodialyse

Vil du være med til at introducere B. Braun´s nye hømodialysemaskine i Danmark?

Vil du gerne være en del af et stærkt team, der sammen skal drive salget af B. Braun Medical A/S´ nye hæmodialysemaskine “Dialog IQ“ på det danske marked og dermed gøre en stor forskel for kroniske dialysepatienter?

Kan du lide at arbejde selvstændigt og motiveres du af at præge både markedet og udviklingen internt, så har vi jobbet til dig.

B. Braun Medical

B. Braun er en af verdens førende udbydere og producenter af sundhedsplejeløsninger i dag. Med udgangspunkt i viden og forståelse for brugernes behov og mere end 179 års ekspertise vokser vores portefølje konstant med effektive medicinske plejeløsninger, så vi er i stand til at yde et betydeligt bidrag til beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed. Produktserien hos B. Braun består i alt AF mere end 5.000 forskellige produkter. Ved at tilbyde supplerende services, rådgivning og udvikling er B. Braun en systemleverandør, som udvikler den bedste løsning til patienter i tæt partnerskab med vores kunder, som gør, at vi får meget taletid og adgang til de rette relationer. Vi har en stærk position i forhold til vores akutte dialyse og det danner et rigtig godt udgangspunkt for lancering af vores banebrydende maskine til kronisk dialyse.

Godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder et rigtig spændende job i en velfungerende og veletableret virksomhed, hvor du er en del af et dedikeret og erfarent team i et positivt og engageret arbejdsmiljø. Vi har en åben dialog og et stærkt samarbejde på tværs af alle grupper. Vi har høj loyalitet overfor hinanden og firmaet – vi er vindere og vil lykkes sammen. Derfor hjælper vi hinanden på daglig basis. Vi har let til grin og elsker at lykkes.

Vi mangler en dygtig kollega, der vil skabe succes sammen med os.

Jobbet

Til daglig bliver du en del af en gruppe på 6 personer. Vi har ansvaret for salg af B. Brauns medicotekniske udstyr inden for kronisk dialyse, akut blodrensning samt infusionsterapi.

Som produktspecialist indenfor hæmodialyse, bliver du et vigtigt omdrejningspunkt, i hele salgsprocessen. Du får et selvstændigt job, hvor du i tæt samarbejde med Business Unit Manageren (BUM) udarbejder lancerings- og salgsplaner samt indsatsområder for hele Danmark. Du er den udførende kraft og skal være vild med at være på landevejen, vild med at påvirke alle influenter, brugere, teknikere, indkøbere og beslutningstagere og vild med at være på forkant med udviklingen.

Salgsaktiviteterne varierer fra region til region afhængigt af, hvor i salgsprocessen produkterne befinder sig. Det er derfor vigtigt, at du kan lide at arbejde med flere produkter parallelt. Der er ikke nogen specielle krav til, hvor i landet du bor, men det forventes, at du er ude at besøge kunder ca. 4 dage og en administrativ hjemmearbejdsdag om ugen.

Vi arbejder med en høj grad af frihed under ansvar, hvor vi alle har ansvar for og indflydelse på vores egen dagligdag og en unik mulighed for at sætte præg på virksomhedens udvikling og succes. Dit ansvar spænder fra markeds- og salgsplaner, etablering af relationer, udarbejdelse af udbud, opfølgning til implementering og undervisning af brugere. Du planlægger selv din hverdag, hvilket stiller store krav til din selvstændighed og disciplin. Du refererer til Business Unit Manageren.

VI står klar med en grundig og spændende introduktionsplan, så du bliver klædt på til opgaven. Hvis du har evnerne og er interesseret, vil der være mulighed for at avancere til produktchef.

Hvem er du?

Som person har du et højt drive, du trives med variation og evner at have mange bolde i luften. Du er fleksibel, løsningsorienteret og struktureret. Du kan lide kontakten med beslutningstagere og influenter og nyder at udbygge relationerne. Du er i stand til at sætte dig op til møder med meget varieret agenda og føre en dialog på et højt fagligt niveau.Det er en stor fordel at have erfaring fra eller kendskab til dialyseafdelingen faglighed, arbejdsgang og hverdag.

Det motiverer dig at samles med dine kollegaer omkring større opgaver og det falder dig naturligt at gøre dig spilbar, når en kollega behøver hjælp. Der vil både være behov for, at du modtager support i dine regioner og at du hjælper til i perioder i andre regioner.

Hvem kan søge?

Der er flere veje ind til stillingen. Du må meget gerne have erfaring som dialyse- sygeplejerske eller dialysetekniker. Du kan komme fra en lignende stilling med salgserfaring, enten som produktspecialist eller produktchef, men salget skal drive dig. Det er en fordel, hvis du har kendskab til regionale udbud og har erfaring med medicobranchen.

Det er et krav at du behersker engelsk i skrift og tale.

For dig som er interesseret

Hvis du kan genkende dig selv i ovennævnte profil, kan du søge stillingen ved at benytte linket nedenfor senest d. 15. juni 2020.

Hald HR Consulting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Du aflønnes i forhold til dine kvalifikationer. Du tilbydes en attraktiv lønpakke, hvor pension, sundhedsforsikring, firmabil, internet og telefon er en del af lønpakken.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Business Unit Manager AIS & BA, Vibeke Jakobsen på tlf. 5139 5903 eller rekrutteringskonsulent, Louise Buur, på tlf. 2488 8597.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Se jobbet her