DM

Sætter du en ære i at skabe den bedste medlemsoplevelse? Har du erfaring med telemarketing? Og har du fokus på trivsel og motivation i din personaleledelse?

Så er jobbet som teamchef for DM’s nyetablerede medlemscenter måske noget for dig. Vi søger en erfaren leder for et team af engagerede medarbejdere med en stor diversitet i erfaring og anciennitet.

DM har en ambition om at sikre et bæredygtigt arbejdsliv for det enkelte medlem. Derfor har vi i medlemscenteret et stærkt fokus på medlemmernes behov, og det er vores fineste opgave at give dem en god serviceoplevelse, når de kontakter os. Medlemscenteret arbejder også med udgående kald – både til eksisterende og potentielle medlemmer. Teamet arbejder ligesom resten af afdelingen med en række KPI’er, der understøtter DM’s overordnede udviklingsstrategi. Du skal derfor drives af at nå ambitiøse målsætninger i samarbejde med dine kolleger.

Jobprofil

Som teamchef for medlemscenteret bliver du ansvarlig for foreningens udgående og indgående henvendelser til medlemmer og potentielle medlemmer.

Teamet sikrer også, at medlemsoplysninger er opdaterede og at medlemmerne kommer i kontakt med relevante rådgivere internt, uanset om det drejer sig om karriere, løn eller andre vilkår.

Dine væsentligste opgaver som teamchef vil være at:

 

  • lede teamets 15 medarbejdere og medvirke til at sikre trivsel og et godt arbejdsmiljø.
  • optimere og udvikle arbejdsgangene i teamet og sikre en robust drift.
  • sikre den allerbedste medlemsoplevelse og et højt serviceniveau.
  • sikre at vi kommer i mål med de fastlagte KPI’er.
  • daglig planlægning og koordinering af driftsopgaver og ringekampagner.
  • understøtte samarbejdet på tværs af afdelingen og de øvrige afdelinger i DM.

Personprofil

Du har strategisk overblik, kommerciel forståelse og er vant til at arbejde i en større organisation med mangeartede interesser og opgaver.

Du er interesseret i ledelse og ser det som en faglighed i sig selv. Du arbejder naturligt efter strategiske mål, samtidig med at du har blik for teamet og den enkelte medarbejders udvikling.

Dine væsentligste kompetencer er at:

  • Du er nysgerrig, empatisk og har et motiverende drive.
  • Du har en stærk kommerciel forståelse og erfaring fra en lignende stilling.
  • Du har erfaring med og en reel interesse for personaleledelse og stiller dig til rådighed for sparring i hverdagen.
  • Du sætter retning og prioriterer indsatsen til gavn for medlemmerne.
  • Du har stærke relationelle kompetence og søger samarbejdet på tværs af afdeling og hus.

Vi tilbyder

Et spændende job, hvor du får store muligheder for at gøre en forskel og selv præge udviklingen af dit arbejdsfelt. Vi er godt 175 medarbejdere, der har vores daglige arbejdsplads i DM, og du vil være i tæt kontakt med både politikere, resten af ledelsen og medarbejdere fra alle enheder i både København og Århus.

Løn og ansættelsesforhold

Har du lyst, erfaring og kompetencer til at løfte opgaven, så kan vi tilbyde et attraktivt job på en spændende arbejdsplads med gode løn- og ansættelsesvilkår på en individuel kontrakt.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 8.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Kommunikation- og marketingschef Ilse Lærke Kristensen på telefon 31 21 34 78 eller mail ikr@dm.dk

Interesseret?

Vi forventer at underskrive kontrakt med vores nye Teamchef med udgang af februar måned, og afholder løbende samtaler, så skynd dig at uploade motiveret ansøgning og relevante papirer til os på linket nedenfor senest den 17. februar 2023.
hald hr consluting logo

Hald HR Consulting + ACTIO Consulting står for rekrutteringen, så har du spørgsmål til jobbet, er du også velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent, Gitte Hald på telefon +45 3070 9032 eller mail gh@haldconsulting.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg stillingen

DM

DM arbejder for et samfund, der muliggør et bæredygtigt arbejdsliv. Vi vil være en fagforening, der sikrer de bedste løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne og et stærkt fagligt handlerum. For fællesskabet og for den enkelte.

Du er velkommen til at besøge os her www.dm.dk