Produktchef til strategisk vigtig position

Har du tilpas med vildskab, erfaring med inkontinens og sårpleje og kendskab til den kommunale sygepleje? Hvis høj faglighed er vigtig for dig, du trives med at arbejde selvstændigt og motiveres af at skabe stærke relationer med kunderne. Så er du den produktchef, vi søger.

B. Braun Medical er en af verdens førende udbydere og producenter af sundhedsplejeløsninger. Med udgangspunkt i viden og forståelse for brugernes behov og mere end 180 års ekspertise vokser vores portefølje konstant med effektive medicinske plejeløsninger, så vi er i stand til at yde et betydeligt bidrag til beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed.

Produktserien hos B. Braun består i alt af mere end 5.000 forskellige produkter. Ved at tilbyde supplerende services, rådgivning og udvikling er B. Braun en systemleverandør, som udvikler de bedste løsninger til patienterne i tæt partnerskab med sundhedspersonalet, som gør, at vi lettere får taletid og adgang til de rette relationer.

Kan du drive og udvikle salget til primær- og sekundær sektoren, og har du erfaring med sårpleje og inkontinens? Så er der nu mulighed for at komme med på vores spændende vækst rejse

B. Braun Medical A/S  

I stillingen som Produktchef får du rig mulighed for at påvirke salget af produkterne inden for sårpleje og inkontinens. Du vil blive en del af et dedikeret og erfarent team i et positivt arbejdsmiljø, hvor der er en åben dialog og et stærkt samarbejde på tværs af alle grupper. Vi har en stor grad af loyalitet til hinanden og til firmaet.

Du vil opleve et motiverende samarbejde med dine dygtige nordiske kollegaer, hvor alle byder ind og hvor der i høj grad videndeles og udveksles erfaringer.

Nationalt ansvar

Som Produktchef for AVITUM CARE får du ansvar for at supportere og udvikle salget af bl.a. Urinary Care og Wound Care produkterne. Dine primære opgaver bliver at bane vejen for dig selv, Produktspecialisterne og KAM funktionen, og sikre høj faglighed og en fortsat kontinuerlig vækst . Du skal identificere og etablere relationer til vigtige beslutningstagere og nøglepersoner både i primær- og sekundær sektoren.

En væsentlig del af salget sker via Regionale udbud  og/eller gennem samarbejde med distributørerne omkring de Kommunale udbud. Du deltager således aktivt i udbudsprocesser ved at bearbejde målgruppen i fasen inden udbuddet og ved at følge op samt sikre og udvikle brugen af B. Braun Medicals produkter, når udbuddet er vundet. Det er et komplekst marked, hvor det er en forudsætning, at du er i stand til at se muligheder og har en kreativ tilgang til opgaven.

Dine aktiviteter veksler bl.a. mellem markedsanalyse, forberedelse og planlægning af kundebesøg, deltagelse i salgsmøder og konferencer og udvikling af salgsmateriale til vores produktspecialister. Du udarbejder og eksekverer på handlingsplaner og kampagner samt implementerer nødvendige tiltag til støtte for salgsudviklingen. Du arbejder fagligt tæt sammen med dine kolleger og refererer direkte til Business Unit Manager, Sara Lorentzen.

Et job med indflydelse

Du tilbydes en central rolle i en international virksomhed med et bredt og spændende produktsortiment og en ambitiøs vækststrategi. Du får ansvar for og indflydelse på din egen arbejdsdag og en unik mulighed for at sætte dit præg på virksomhedens udvikling og succes.  

Din baggrund og indstilling er vigtig

Du har en sundhedsfaglig baggrund, f.eks. som kontinenssygeplejerske med speciale indenfor urologi eller måske er du hygiejnesygeplejerske med erfaring inden for sårpleje.

Det er en fordel hvis du har salgserfaring til primærsektoren, og derfor har en forståelse for det kommunale system.

Du har gode samarbejdsevner og er en dygtig kommunikator, som er i stand til at gå i detaljen og formidle vanskelige emner på en enkel og let forståelig måde. Du trives med at have gang i mange projekter på én gang og er god til at holde fokus på det væsentligste i en til tider hektisk hverdag. Du har en proaktiv tilgang til jobbet og kender betydningen af at skabe gode relationer og opbygge netværk. Dine ambitioner og entusiasme smitter af på dit arbejde, og det falder dig naturligt at være positiv og ikke mindst nytænkende.

Du håndterer ubesværet Microsoft Office pakken, og det er en fordel hvis du har erfaring med SAP-baserede systemer f.eks. Salesforce (CRM system), LISA (Salgsstatistik), Exact (Forecasting) mm. Ligeledes behersker du dansk og engelsk på højt niveau.

Uddannelse og rejseaktiviteter

Oplæringen vil primært foregå i Danmark, men en del af introduktionen til AVITUM CARE vil også kunne finde sted i Frankrig, Tyskland og/eller Schweiz. Du skal være indstillet på, at der kan være rejseaktivitet på 15-20 dage om året, da internationale kongresser og møder samt produktlanceringer er en naturlig del af stillingen.

Vi klæder dig godt på

Du behøver ikke at kunne det hele fra starten, og vi står klar med en grundig og spændende introduktionsplan, så du bliver klædt godt på til opgaven.

B. Braun Medical tilbyder

Et spændende og udfordrende job i en virksomhed med en stærk kultur. Hvis du har mod på et job med stor frihedsgrad og mulighed for selv at planlægge din arbejdsdag, er dette en unik mulighed for dig.

Vi tilbyder dig et rart sted at være, hvor du altid kan få hjælp og hvor vi har høje forventninger til hinanden. Du ser ind i en hverdag omgivet af dygtige og inspirerende kolleger, hvor der er højt til loftet, godt humør og stort ansvar til den enkelte.

Du tilbydes en attraktiv fast lønpakke inkl. pension med sundhedsforsikring, firmabil, telefon samt mulighed for bonus.

Vil du vide mere?

Hald HR Consulting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Der er deadline for ansøgning 7. januar 2022, så skynd dig at sende dit CV og ansøgning, da vi indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Gitte Hald fra Hald HR Consulting på telefon 3070 9032 eller på mail gh@haldconsulting.dk
Sådan søger du stillingen

Søg stillingen via knappen ”søg stillingen”, hvor du også kan uploade dit CV og ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg stillingen

B. Braun Medical A/S er det danske datterselskab af B. Braun Melsungen AG i Tyskland. Virksomheden er 180 år gammel og har 60.000 ansatte på verdensplan samt en omsætning på 7 mia. euro. Virksomheden har gennem innovation udviklet sig multinationalt og har opnået en stærk markedsposition inden for sundhedspleje. B. Braun tilbyder et bredt udvalg af produkter og serviceydelser, sætter høje kvalitetsstandarder og omsætter kontinuerligt ny viden til innovative produkter og serviceydelser. Det danske kontor ligger på Frederiksberg og har 36 ansatte.

Se mere på www.bbraun.dk

B. Braun Medical A/S | Dirch Passers Allé 27, 3. sal | 2000 Frederiksberg Tlf.: 33 31 31 41 | www.bbraun.com