Østdansk Landboforening søger ny direktør

Har du lyst til at sikre den fortsatte udvikling og vækst af Østdansk Landboforening? Har du en motiverende og anerkendende ledelsesstil og kan nikke genkendende til, at medarbejderne er vores vigtigste ressource? Og har du erfaring med bestyrelsessamarbejde og ser bestyrelsen som din sparringspartner? Så har vi et spændende job til dig.

Østdansk Landboforening rådgiver og servicerer landmænd, gartnere og andre erhvervsdrivende i udvikling og drift af deres virksomhed fra A til Z.  Dette gør vi gennem vores afdelinger for økonomi og regnskab, miljø og planteavl, ejendomshandel og jura.

Vi er ambitiøse og udvikler forretningen ved at skabe værdi for vores kunder.

Vores rådgiverteam arbejder sammen om at optimere rådgivningen til den enkelte virksomhed. Vi er 54 medarbejdere med kontor i Rønnede og foreningen har 420 aktive medlemmer og 1200 kunder.  

Vi kigger ind i en spændende tid med fokus på fortsat stabilisering, men også vækst i et udfordrende marked. Vi har rygende travlt og oplever stor tilgang af nye kunder. Vi er i fuld gang med vores digitale transformation både internt og eksternt og du spiller en stor rolle i dette strategiske projekt.

Vores ambition er at have en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere, hvor der kan ydes faglig rådgivning til kunder og medlemmer. Vores vision er at vi skal være kendetegnet ved og kendt for vores høje faglighed.

Østdansk Landboforening ejes af mere end 400 medlemmer og ledes af Direktøren i samarbejde med bestyrelsen som består af medlemsvalgte landmænd.

Jobprofil

Som Direktør for Østdansk Landboforening bliver du bl.a. ansvarlig for;

  • At afdække styrken i virksomhedens nuværende forretningsmodel
  • Økonomistyring: budgetlægning, likviditet/finansiering og aflæggelse af årsregnskab     
  • Budgetopnåelse og omkostningsstyring
  • Implementering og eksekvering af strategi og strategiske handlingsplaner
  • At arbejde for virksomhedens nuværende markedsposition samt potentielle nye markedsmuligheder  
  • Sikre et velfungerende økonomisystem/ERP-system
  • Sikre høj kundetilfredshed og fortsat vækst af nye kunder
  • Ledelse af 54 højt kvalificerede medarbejdere og sikre høj medarbejder tilfredshed og motivation
  • Sikre en stærk virksomhedskultur, som er positiv og energiskabende for medarbejderne og skabe en attraktiv arbejdsplads
  • Kommunikation, der styrker Østdansk Landboforening internt og eksternt
  • Bidrage til et godt og tillidsfuldt samarbejde med bestyrelsen, herunder rapportering
  • Repræsentere Østdansk Landboforening i DLBR samarbejdet

Vi lægger vægt på, at…

Du er interesseret i ledelse og ser det som en faglighed i sig selv. Du arbejder naturligt efter strategiske mål, samtidig med, at du har blik for medarbejdere og den enkelte medarbejders udvikling.

Du har strategisk overblik, kommerciel forståelse og har højst sandsynligt erfaring og forståelse for landbruget.

Dine væsentligste kompetencer er at du:

  • Er nysgerrig, empatisk, har et motiverende drive og kan nikke genkendende til, at medarbejderne er vores vigtigste ressource.
  • Har en involverende og tillidsfuld ledelsesstil, kan udøve strategisk ledelse, eksekveringskraft og forandringsledelse, hvor du stiller dig til rådighed for sparring i hverdagen.
  • Har en solid erfaring med økonomistyring
  • Har en stærk kommerciel forståelse og erfaring fra en lignende stilling. Måske føler du dig klar til næste step på din karrierevej, og besidder de fleste af de ønskede kompetencer.
  • Stærk kommunikator til mange og forskellige interessenter og kan tegne Østdansk Landboforening udadtil
  • Står fast i modvind og ser udfordringer som en læring
  • Erfaring fra landbruget er en fordel men ikke et krav
  • Erfaring med bestyrelsessamarbejde og ser bestyrelsen som din sparringspartner

Vi tilbyder

En spændende og udviklende stilling i en organisation med dygtige og engagerede medarbejdere med stor viden og kompetence. Vi har gang i mange spændende projekter, hvor din første og vigtigste opgave er at lære medarbejderne og huset at kende.

Lønnen forhandles individuelt og modsvarer naturligvis de opstillede krav.

Læs mere om Østdansk Landboforening på www.ostdansk.dk

Ansøgning

Hald HR Consulting + ACTIO Consulting står for rekrutteringen, så tag endelig fat i rekrutteringspartner, Gitte Hald på 30 70 90 32 / gh@haldconsulting.dk eller Louise Buur på 24 88 85 97 / lb@actio-consulting.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen. Der modtages ikke ansøgninger pr. mail.

Vi planlægger samtaler i uge 21 så upload dit CV og motiveret ansøgning hurtigst muligt og senest den 19. maj 2023.

Tiltrædelse 1. august 2023.

Fremvisning af straffeattest er obligatorisk for denne stilling og skal fremvises ved endelig ansættelse.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg stillingen

Østdansk Landboforening

Østdansk Landboforening
Center Allé 6
4683 Rønnede