Kongskilde Salg 2026

Area Sales Manager – Norden

Teknisk projektsalg | B2B | Danmark, Sverige, Norge & Finland

Brænder du for opsøgende teknisk salg og komplekse kundeløsninger? Motiveres du af at opbygge pipeline, vinde projekter og skabe stærke kunderelationer på tværs af lande?
Så kan dette være din næste nøgleposition hos Kongskilde Industries.

Om stillingen

Som Area Sales Manager får du ansvaret for at udvikle og drive salget af pneumatiske transportløsninger og komponenter til industrielle kunder i Norden. 

Du arbejder både med:

  • Forhandlere og agenter
  • Industrielle slutkunder (B2B)

og du bliver ansvarlig for hele salgsprocessen – fra opsøgende dialog til færdigt projekt.

Du indgår i et europæisk salgsteam, hvor samarbejde, vidensdeling og fælles succes er afgørende, samtidig med at du har stort ansvar for egne kunder og projekter. 

Dine primære ansvarsområder

  • Drive opsøgende salg og opbygge en stærk pipeline af nye projekter
  • Identificere og udvikle nye kunderelationer samt vedligeholde eksisterende
  • Sælge både komponenter og projekter til industrielle kunder
  • Opbygge og udvikle netværk med agenter, forhandlere og slutkunder
  • Gennemføre kundemøder, behovsafdækning og teknisk rådgivning, hvor du etablerer relationer, udarbejder tilbud og forhandler aftaler
  • Følge projekter fra første dialog til implementering i tæt samarbejde med Back Office og projektteam
  • Repræsentere Kongskilde på messer samt i netværk og brancheorganisationer

Din profil

Vi søger en salgsprofil med stærkt drive og evnen til at lykkes i et marked med lange beslutningsprocesser og komplekse løsninger.

Du:

  • Har erfaring med opsøgende B2B-salg – gerne teknisk projektsalg
  • Trives med en opsøgende salgsrolle, hvor du motiveres af at skabe resultater baseret på langvarige relationer
  • Arbejder struktureret, disciplineret og vedholdende med dit salg
  • Er robust og selvstændig, og tager ejerskab for dine projekter
  • Er samtidig en teamplayer, der bidrager til fælles succes
  • Har god teknisk forståelse og kan hurtigt sætte dig ind i kundernes processer

Det er en fordel – men ikke et krav – hvis du har kendskab til plast-, papir-, emballage-, label- eller recyclingindustrien. 

Arbejdsform og hverdag

  • En selvstændig salgsrolle med frihed under ansvar
  • Samarbejde på tværs af lande og funktioner
  • Langsigtede salgsprocesser med høj kompleksitet
  • 80–100 rejsedage årligt i Norden, som du selv planlægger

Du får en central rolle i at skabe vækst i et marked med stort potentiale og spændende tekniske løsninger.

Om Kongskilde Industries

Kongskilde Industries har mere end 75 års erfaring med at levere kundespecifikke løsninger inden for pneumatiske transport- og materialehåndteringssystemer til industrien. 

Med hovedkontor i Danmark og aktiviteter globalt er virksomheden kendt for sin tekniske ekspertise, stærke kundeløsninger og tætte relationer. Kulturen er præget af samarbejde, høj faglighed og en stærk “vi-følelse”. 

Læs mere her: https://kongskilde-industries.com/da/

Hvorfor vælge Kongskilde?

  • En nøgleposition med stor forretningsmæssig påvirkning
  • Mulighed for at arbejde med komplekse og værdiskabende løsninger
  • Et stærkt internationalt setup med lokal forankring
  • En uformel kultur med høj trivsel og samarbejde
  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling

Er du interesseret?

ACTIO Consulting varetager rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Commercial Director, Peter Grathwohl på telefon +45 7217 6053 for spørgsmål til stillingen.

Send din ansøgning (vi vil nemlig gerne kende din motivation for jobbet) og CV hurtigst muligt – vi indkalder relevante kandidater løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

 

Logo

Søg stillingen