ef

Er du, ligesom Kansas, gjort af et særligt stof og vil du med på en spændende vækstrejse? Har du god forretningsforståelse? Er du forhandlingsvant på alle niveauer og kan du arbejde selvstændigt? Så er det måske dig, der skal være med til at udbygge vores slutkundeportefølje i hele Danmark.

Om Kansas

Kansas er en ambitiøs virksomhed med et af markedets stærkeste brands, som med sin autentiske historik og banebrydende teknologier er med til at skabe et unikt niveau af komfort, slidstyrke og funktionelt design i vores arbejdstøj. Kansas har høje forventninger til kvalitet, design og funktionalitet i vores produkter. Derfor går vi ikke på kompromis og er ikke bange for at stille krav.  Vi stræber efter at levere professionelle og innovative løsninger til vores kunder, og udfordrer gerne eksisterende standarder og grænser.

Hos Kansas arbejder vi for dem, der arbejder – helt enkelt. Det er fagfolks behov og ønsker, der former vores produkter og designs, og vi har mere end 90 års erfaring i at gøre vores viden til bedre arbejdstøj. Helt ned til de unikke materialer, vi udvikler og forbedrer, så brugere verden over øger deres sikkerhed, komfort og performance. Det er det, vi mener, når vi siger: Vi er gjort af et særligt stof. Kansas er del af HULTAFORS GROUP.

Stillingen

Kansas tilbyder en spændende stilling i en vækstvirksomhed, hvor du som KAM vil spille en væsentlig rolle i at udbygge vores portefølje af slutkunder. Du vil referere til Kansas’ Salgsdirektør i Danmark. Du vil blive en del af en international organisation, som både eksternt og internt består af dygtige og engagerede kolleger, som vil give dig professionel opbakning og sparring i det daglige.

I dit arbejde vil du besøge potentielle nye slutkunder, for at afdække deres behov for professionelt arbejdsbeklædning. Der vil være tale om større slutkunder, hvor der som regel vil være en professionel indkøbsfunktion, hvorfor den rette kandidat er vant til at forhandle på alle niveauer.

Det bliver dit ansvar, at identificere potentielle nye slutkunder. At sikre indledende møder på rette niveau, at afdække kundens behov, og præsentere kunden for en samlet beklædnings- og logistikløsning fra Kansas. Efter grundig oplæring i vores produktprogram og forretningsmodel, vil du agere selvstændigt og proaktivt i hele Danmark.

Kandidaten

Ambitiøs profil med et højt drive

Du kommer med solid kendskab fra b-t-b salg, og har en gennemgående god forretningsforståelse. Du kan begå dig på et højt organisatorisk niveau ude hos en potentiel slutkunde. Du er proaktiv, arbejder struktureret og effektivt for at få mest muligt ud af dine indsatser. Den ideelle kandidat har arbejdet minimum 3-5 år inden for dette eller lignende område.

Du kan se helheden i dit arbejde, og formår at holde flere bolde i luften, både internt og ude hos kunderne. Du er kommercielt tænkende og har en systematisk tilgang til dit arbejde. Du trives med kontinuerlig feedback, samt løbende rapportering og opfølgning. Derudover er du også en stærk resultatorienteret performer, som er passioneret omkring dit job. Du arbejder kvalitetsbevidst, professionelt og løsningsorienteret. Samtidig har du en positiv og humoristisk tilgang til dit arbejde og dine kolleger. Du arbejder med et højt energiniveau, er seriøs, overbevisende, ærlig og tillidsvækkende i din kommunikation. Da du har base i din bopæl, skal du kunne arbejde selvstændigt og struktureret og har hele Danmark som dit område.

Du har generelt flair for it og er fortrolig med Microsoft Office-pakken, ligesom du behersker dansk, engelsk og gerne tysk, i både skrift og tale. Erfaring med salg af arbejdsbeklædning er en fordel men ikke et krav.

Du tilbydes

Et job i en ambitiøs virksomhed, med markedets stærkeste brand, der har spændende ambitioner og visioner for fremtiden. Du får mulighed for, at beskæftige dig med et attraktivt produkt og brand, samtidig med at du i rollen vil få afgørende indflydelse på den fortsatte positive udvikling af brandet Kansas på tværs af vores primære markeder.

Du vil blive en del af Kansas’ Internationale Key Account Team, som bla. har fokus på at udvikle samarbejdet med større internationale slutkunder. Du vil modtage grundig oplæring, samt løbende sparring og coaching fra din nærmeste leder. Lønnen vil matche dine kvalifikationer og bestå af en fast del samt bonus, firmabil, pension, hjemmopkobling, sundhedsforsikring m.v. Der er tale om en fuldtidsstilling med udgangspunkt fra hjemmeadressen.

Vil du vide mere?

Hald HR Consulting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Gitte Hald, Hald HR Consulting på tlf. 30 70 90 32

For mere information se kansas.dkfristads.com og hultafors.se

Sådan søger du stillingen

Søg stillingen via lnket herunder, hvor du også kan uploade din ansøgning og dit CV senest onsdag 9. maj 2021.

Vi glæder os til at høre fra dig!

ha

Søg stillingen