bbraun

Forstår du betydningen af god kundeservice? Vil du være omdrejningspunkt i en ambitiøs og succesfuld virksomhed? Kan du lide at have travlt og samtidig have det sjovt? Har du erfaring med SAP og Excel på højt niveau? Er du analytisk og har du interesse i procesoptimering? Så er det dig vi søger.

B. Brauns Supply Chain Management/Kundeservice består af et lille og yderst fleksibelt team der i dagligdagen tager selvstændigst ansvar for at løse en bred pallette af opgaver og projekter inden for Supply Chain Management og Kundeservice.

Bredt ansvarsområde

Du vil blive en del af Central Service Divisionen med reference til Divisionschefen, og du kommer til at arbejde med alle de opgaver der knytter sig til en travl kundeservice funktion. Opgaverne er forskelligartede og spænder over en bred portefølje, lige fra almindelig ordremodtagelse og kundekontakt vedrørende leverancer til projektarbejde og procesoptimering. Det er vigtigt at du kan trives med at have mange opgaver i gang på samme tid, og at du kan se lige stor værdi i at løse alle typer opgaver godt.

Godt arbejdsmiljø

Du tilbydes et job med mulighed for at være med til at påvirke udviklingen af Central Services hos B. Braun Medical i Danmark. Du vil blive en del af et dedikeret og erfarent team i et positivt arbejdsmiljø, hvor vi kontinuert arbejder med at fremme en åben dialog og et stærkt samarbejde, både internt i gruppen på tværs af virksomheden. Vi har en stor grad af loyalitet til hinanden og firmaet, og er der i den grad for hinanden.

Selvstændig team-player

  • Du er en person der kan arbejde selvstændigt med dine opgaver og tage et proaktivt ansvar for løsning af disse. Du ser og foreslår forbedringer af de processer der definerer din dagligdag.
  • Du har en god forståelse for IT generelt og for IT systemers integration.
  • Du er kvalitetsbevidst og forstår værdien af korte og enkle processer, og du kan holde fokus på det væsentlige i en til tider hektisk hverdag.
  • Du kan samarbejde tæt med mange forskellige persontyper og kan lide at interagere med andre mennesker. Du forstår værdien af en kontinuerlig og tæt kommunikation og bidrager aktivt til at gøre dit team bedre.

Dine kvalifikationer

IT systemers integration i forretningsprocesser er ikke fremmed for dig, og du evner at binde din forståelse for og kendskab til IT sammen med en generel forretningsforståelse. Du har muligvis allerede erfaring med implementering af IT processer i forretningen – f. eks inden for EDI og E-commerce.

Du navigerer ubesværet i Excel med f. eks pivotabeller og vlookup og Excel Analyzer. Du har også erfaring med at arbejde i SAP og behersker både engelsk og dansk på forretningsniveau.

Du skal have en faglig ballast, og erfaring med en lignede jobfunktion, og kan f.eks. have siddet som kundeservicemedarbejder, coordinator eller anden BackOffice funktion tidligere. Har du erfaring fra Medico- eller logistikbranchen er det bestemt et plus.

Ansvar og indflydelse

Vi tilbyder en central rolle i en international virksomhed med et spændende produktsortiment og en ambitiøs vækststrategi. Vores dagligdag er præget af de mangeartede opgaver vi løser, og du vil opleve at ansvar og indflydelse følges ad.

Din oplæring vil foregå i Danmark og din arbejdsplads er på vores kontor på Frederiksberg. Du skal være indstillet på en smule rejseaktivitet idet vores 2 årlige salgskonferencer finder sted forskellige steder i Danmark og typisk løber over et par dage.

For dig som er interesseret

Hvis du kan genkende dig selv i ovennævnte profil, kan du søge stillingen ved at benytte linket nedenfor senest 15. oktober 2021.

Hald HR Consulting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater til samtale inden ansøgningsfristens udløb, så send din ansøgning og cv hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Gitte Hald på tlf. 30 70 90 32 eller mail gh@haldconsulting.dk.

Søg stillingen

B. Braun er en af verdens førende udbydere og producenter af sundhedsplejeløsninger i dag. Med udgangspunkt i viden og forståelse for brugernes behov og mere end 179 års ekspertise vokser vores portefølje konstant med effektive medicinske plejeløsninger, så vi er i stand til at yde et betydeligt bidrag til beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed. Produktserien hos B. Braun består i alt af mere end 5.000 forskellige produkter. Ved at tilbyde supplerende services, rådgivning og udvikling er B. Braun en systemleverandør, som udvikler den bedste løsning til patienter i tæt partnerskab med vores kunder, som gør, at vi får meget taletid og adgang til de rette relationer. Vi har en stærk position i forhold til vores infusions- og sprøjtepumper og det danner et rigtig godt udgangspunkt for lancering af vores banebrydende maskine til kronisk dialyse.

Læs mere om B. Braun Medical her.