B. Braun Medical A/S søger Key Account Manager (KAM) med stort drive og kendskab til det kommunale system

Har du erfaring med inkontinens og sårpleje og kendskab til den kommunale sygepleje? Er du vant til at tale med indkøbere i kommunerne samt distributører og erfaring med projektstyring? Er du struktureret og kan du skabe overblik over de kommunale udbud? Så er du den KAM, vi søger.

B. Braun Medical A/S er en af verdens førende udbydere og producenter af sundhedsplejeløsninger. Med udgangspunkt i viden og forståelse for brugernes processer og behov og mere end 180 års ekspertise vokser vores portefølje konstant med effektive medicinske plejeløsninger, så vi er i stand til at yde et betydeligt bidrag til beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed. Produktserien hos B. Braun består i alt af mere end 5.000 forskellige produkter. Ved at tilbyde supplerende services, rådgivning og udvikling er B. Braun Medical A/S en systemleverandør, som udvikler de bedste løsninger til patienterne i tæt partnerskab med sundhedspersonalet, som gør, at vi lettere får taletid og adgang til de rette personer.

Drives du af den gode kunderelation, og er du vant til at tale med kommuner og distributører? Så er der nu mulighed for at komme med på vores spændende vækst rejse.

Du tilbydes en central rolle i en international virksomhed med et bredt og spændende produktsortiment og en ambitiøs vækststrategi. Du får ansvar for og indflydelse på din egen arbejdsdag og en unik mulighed for at sætte dit præg på virksomhedens udvikling og succes

B. Braun Medical A/S

I stillingen som KAM får du rig mulighed for at påvirke salget af produkterne inden for sårpleje og inkontinens. Du vil blive en del af et dedikeret og erfarent team i et positivt arbejdsmiljø, hvor der er en åben dialog og et stærkt samarbejde på tværs af alle grupper. Vi har en stor grad af loyalitet til hinanden og til firmaet.

Du vil opleve et motiverende samarbejde med dine dygtige nordiske kollegaer, hvor alle byder ind og hvor der i høj grad videndeles og udveksles erfaringer.

Jobbet

Det er en ansvarsfuld stilling, hvor du vil være omdrejningspunkt for Kommunale udbud i hele Danmark.

Vi har høje forventninger til dig og dine resultater, derfor får du ansvar for at:

    Skabe og fastholde et tæt professionelt samarbejde med distributører, indkøbsansvarlige i primærsektoren samt beslutningstagere og nøglepersoner på hospitalerne mm. og sikre at AVITUM CARE´s produkter kan bydes ind i kommende udbud
    Skabe overblik over kommunale udbud og sikre at der eksekveres i rette tid
    Udarbejdelse af handlingsplaner og sætte det konkrete hold som skal eksekvere

Salgsaktiviteterne varierer og er afhængig af, hvor i salgsprocessen produkterne befinder sig. Det er derfor vigtigt, at det er naturligt for dig at arbejde med flere produkter parallelt.

Der er ikke krav til hvor i landet du bor, men det er en geografisk fordel, hvis du bor på Fyn eller Sjælland.

Det forventes, at du kan arbejde ud fra din hjemmeadresse, hvilket stiller krav til din selvstændighed og evne til selv at planlægge din arbejdsdag. Jobbet indebærer ca. 20 rejsedage årligt.

Du refererer til Business Unit Manager, Sara Lorentzen.

Din baggrund og indstilling er vigtig

Som person har du et højt drive, du trives med variation og evner at have mange bolde i luften. Du har en vindermentalitet, er positiv over for forandringer og er fleksibel, løsningsorienteret og struktureret. Du kan lide at have kontakten med beslutningstagere i kommunerne og influenter, og nyder at udbygge relationerne og sammen finde den bedste løsning.

Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med det kommunale system og har et godt overblik over nøglepersoner i kommunerne. Har du erfaring med projektstyring/ledelse vil det komme os alle til gavn, så det vil ligeledes vægtes højt.

Du sidder måske allerede i tilsvarende stilling som KAM, men kan også sidde i en stilling som kommunal indkøber, udbudskonsulent eller bevillingsbehandler med erfaring inden for kontinens eller som produktspecialist. Derudover kan du arbejde som sygeplejerske i hjemmeplejen, og derfra have en god erfaring med det kommunale system.

Det er ikke et krav men salgserfaring og kendskab til sårpleje og katetervedligeholdelse, er en fordel.

Du taler og forstår engelsk på et højt niveau og kan ubesværet håndtere MS office-pakken, herunder Excel på højt niveau. Vi logger vores aktiviteter i Salesforce, som du måske har gjort dig erfaringer med tidligere.

Uddannelse og rejseaktiviteter

Oplæringen vil primært foregå i Danmark, men en del af introduktionen til AVITUM CARE vil også kunne finde sted i Frankrig, Tyskland og/eller Schweiz. Du skal være indstillet på, at der kan være rejseaktivitet på 15-20 dage om året, da internationale kongresser og møder samt produktlanceringer er en naturlig del af stillingen.

Vi klæder dig godt på

Du behøver ikke at kunne det hele fra starten, og vi står klar med en grundig og spændende introduktionsplan, så du bliver klædt godt på til opgaven.

B. Braun Medical tilbyder

Et spændende og udfordrende job i en virksomhed med en stærk kultur. Hvis du har mod på et job med stor frihedsgrad og mulighed for selv at planlægge din arbejdsdag, er dette en unik mulighed for dig.

Vi tilbyder dig et rart sted at være, hvor du altid kan få hjælp og hvor vi har høje forventninger til hinanden. Du ser ind i en hverdag omgivet af dygtige og inspirerende kollegaer, hvor der er højt til loftet, godt humør og stort ansvar til den enkelte.

Du tilbydes en attraktiv fast lønpakke inkl. pension med sundhedsforsikring, firmabil, telefon samt mulighed for bonus.

Vil du vide mere?

Hald HR Consulting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Der er deadline for ansøgning den 14. januar 2022, så skynd dig at sende dit CV og ansøgning, da vi indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Gitte Hald fra Hald HR Consulting på telefon 3070 9032 eller på mail gh@haldconsulting.dk

Sådan søger du stillingen

Søg stillingen via knappen ”søg stillingen”, hvor du også kan uploade dit CV og ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg stillingen

B. Braun Medical A/S er det danske datterselskab af B. Braun Melsungen AG i Tyskland. Virksomheden er 180 år gammel og har 60.000 ansatte på verdensplan samt en omsætning på 7 mia. euro. Virksomheden har gennem innovation udviklet sig multinationalt og har opnået en stærk markedsposition inden for sundhedspleje. B. Braun tilbyder et bredt udvalg af produkter og serviceydelser, sætter høje kvalitetsstandarder og omsætter kontinuerligt ny viden til innovative produkter og serviceydelser. Det danske kontor ligger på Frederiksberg og har 36 ansatte.

Se mere på www.bbraun.dk

B. Braun Medical A/S | Dirch Passers Allé 27, 3. sal | 2000 Frederiksberg Tlf.: 33 31 31 41 | www.bbraun.com